d. 22. Marts 2017 – Clearwater & Madeira Beach
Op ved 8 tiden igen og blive færdige, få pakket bilen, og så afsted mod Clearwater Beach mm.
Vi spiste morgenmad på vejen på Waffle House igen, da jeg jo skulle ha købt et krus til Lotte derfra. Det var nu ikke kun derfor – maden er bare SÅ god derinde :o)
Videre i bilen mod Clearwater Beach, som vi havde glædet os meget til at besøge igen.
Vi var der i 2010 eller 2011, hvor vi var ovre og kigge på Anne’s 58 Chevy, som hun kører i derhjemme idag. Dengang nåede vi ikke meget, så vi bestemte at vi ville se lidt mere.
Vi besøgte “PJ Autoworld” på vejen mod stranden. Der var vi også for 6-7 år siden. Vi kom til at tale med en medarbejder, Doug, derinde, og han fortalte at der var endnu en afdeling i byen, så efter at have gået rundt hos Doug i lidt tid, hoppede vi i bilen og kørte ned til den anden, og større, afdeling.
Der var dælme også mange fine biler!! – og vi kom til at snakke ret meget med ejeren, Bill, og ham og Henrik fik en ordentlig snak om race og biler osv – og han sagde at vi endelig skulle sende et billede af Pontiac’en når vi kom hjem. Han var en rigtig flink mand, som vidste en masse!! En fornøjelse at hilse på ham.
Vi kiggede lidt omkring dernede, det tog vel et par timer, hvorefter vi fortsatte mod stranden, hvor vi ville finde et sted at smide bilen, og så bare hænge ud…. men hold nu kæft!!
Der er jo spring brake (vi troede det var ovre), så bare at finde en parkeringsplads var næsten håbløs, og da vi så endelig kom på stranden var der bare SÅ mange mennesker!!!
Det magtede vi ikke, så vi dyppede tæerne en smule, og gik en tur ud på Pier60, hvorefter vi satte kurs mod bilen igen, og så afsted lidt længere sydpå, hvor vi håbede der var lidt færre mennesker!!
Da vi kom lidt længere sydpå, og kom til Madeira Beach, kom vi til “Johns Pass Boardwalk” som een af Vivi’s kollegaer havde sagt var et hyggeligt sted, så vi smed bilen og gik en tur.
Det var MEGA hyggeligt. Restauranter og barer og butikker lige ned til vandet, hvor fugle og delfiner boltrede sig. Vi satte os i en bare helt nede ved vandet og nød solen og en kold drink, mens fiskerne kom ind med dagens fangst, som man kunne stå og se de rensede og solgte direkte fra båden. Det var mega hyggeligt.
Vi besluttede os for at se om vi kunne finde et hotel i nærheden, og vi fandt først et hotel til knap 200$ pr nat, hvorefter vi kørte lidt videre, og fandt “Johns Pass Beach Motel” – lige på den anden side af broen fra boardwalk’en. Ca. 5-700 meter derfra.
Det var et hyggeligt motel, med blomster og grønt udenfor. Velholdt og med pool og direkte adgang til stranden, og så næsten kundet halve af den anden.
Ejerens kone var fra holland, og de var meget søde – så vi bookede 2 nætter der.
Super hyggeligt sted og pænt og rent – og så kunne vi gå til Boardwalk’en senere da vi skulle spise, dvs ingen betaling for parkering, og ingen der skulle køre derfra!!
Vi fik pakket ud og gik derefter tilbage på Boardwalk’en og på “Bubba Gump” og spise.
Lækker mad afsluttet med Kaffe & Baileys, og så var klokken næsten 23 – og vi tulrede over broen og hjem i seng.
Flere billeder kommer snarest…