d. 21. Marts 2017 – Shopping og biler i Tampa området…
Op ved 8-tiden for at få morgenmad på hotellet – hvilket vi fortrød, for det var dælme dårligt!!
Vi havde egentlig bestemt os for at vi ville i Busch Garden, men vi blev enige om at droppe det, og bruge pengene (ca 2000 for sådan en dag) på shopping istedet!!!
Afsted i bilen, for der lå et Outlet lige udenfor byen, og vi var der faktisk inden de lukkede op.
Vi dalrede rundt derude nogle timer, og Henrik fik 2 par billige Levis bukser, og Vivi 3 par Sketchers & et par Merrell sandaler, til under halv pris af hvad de koster i DK – så det var perfekt!!
Efter vi havde shoppet færdig, kørte vi forbi en restaurant der hedder “Cody’s” for at få en snack. Vi var der ca. 14.30, og de åbnede først kl. 15 – så vi sprang i bilen igen, og kørte ud til en bilforhandler som Torben og Jannie havde anbefalet, som hedder “Streetside Classic” – og hold nu op en masse biler!!
Billederne må tale for sig selv. Mange okay biler, nogle få fine, men godt nok dyre allesammen. De havde ca. 110-120 i garagen pt!
Efter at have brugt noget tid med at gå og kigge fine biler, kørte vi tilbage til “Cody’s” for at få den snack og en dejlig kold øl… – lækkert :o)
Efter “Cody’s” kørte vi ud for at finde et nyt sted at sparke dæk ;o)
Vi havde fundet noget der hed “Tampa Bay Cruise in”, som holder til ved en restaurant (Wow) hver tirsdag.
Vi fandt dem, og det var meget hyggeligt at gå og kigge og snakke med nogen af dem. Der var ca. 30-35 stykker – og nogen rigtig fine imellem.
Efter at have gået derude nogle timer, var vi ved at være sultne, så vi fandt en “Chili’s”, hvor vi fik noget god mad, og hang ud lidt med kaffe mm – for der var ikke noget ved at skulle sidde på vores hotelværelse…
Retur til Days Inn ca ved 23-tiden og i seng.